Din varmepris, kort fortalt
Som fjernvarmekunde i Skærbæk Fjernvarme er din varmepris kort sagt sammensat af tre tal:
1) En variabel afgift for dit forbrug, 2) en fast afgift ud fra din boligs størrelse og 3) et fast abonnementsbidrag.
Lægger du dem sammen, får du din forventede varmepris for et år.
Du finder de nuværende afgifter i tabellen herunder.
| Forbrugsafgift | kr. 437,5 pr. MWh |
| Effektafgift | kr. 27,50 pr. m2 |
| Effektafgift for BR10 Kl. 1 huse | kr. 15,00 pr. m2 |
| Abonnement | kr. 1.562,50 kr. |
For Skærbæk Boligforening vedr. Krofennen, Skærbækgårdsvej, Gesingparken gælder andre priser. Disse kan ses i vores takstblad.
I takstbladet findes ligeledes priser for gebyrer, tilslutning mm.
Download takstbladet for 2026 ved at trykke på knappen herunder.
Afkøling
Jo bedre du er til at udnytte fjernvarmen, jo billigere bliver den. Det er nemlig rigtig dyrt for os, når du sender for varmt vand tilbage til os.
Derfor har vi indført en afkølingsafgift på én procent per grad, du ligger under den forventede temperatur. Der er dermed penge at spare, hvis du holder øje med, hvor varmt vand du sender tilbage til os.
Hvad koster det at varme et standardhus op?
Et "standardhus" for fjernvarme er en officiel reference, der bruges til at sammenligne fjernvarmepriser. Definition bruges af Forsyningstilsynet til prisregulering og forbrugerstatistikker for at give et retvisende billede af omkostningerne ved fjernvarme.
Et standardhus er defineret som et hus på 125 kvm med et årligt forbrug på 13,4 MWh, mens en standardlejlighed er defineres som en lejlighed på 80 kvm med et årligt forbrug for 7,8 MWh. Udgifterne for henholdsvis et standardhus og standardlejlighed hos en forbruger ved Skærbæk Fjernvarme kan ses i tabellen herunder.
| Standardhus | Standardlejlighed | |
|---|---|---|
| Forbrugsafgift | kr. 5.862,50 | kr. 3.412,50 |
| Effektafgift | kr. 3.437,50 | kr. 2.200,00 |
| Abonnement | kr. 1.562,50 | kr. 1.562,50 |
| Samlet pris | kr. 10.862,50 | kr. 7.175,00 |
Skærbæk Fjernvarme er blandt de 50 billigste fjernvarmeværker i hele Danmark, ud af 385 værker i alt.