Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.
Størstedelen af dine energiudgifter går til opvarmning af din bolig, og derfor er varmen værd at sætte ekstra fokus på.
Selve varmeinstallationens tilstand har stor indflydelse på dit forbrug, men forbruget afhænger også af boligens øvrige stand, herunder konstruktion og isolering. Der er meget, du selv kan gøre - også ved blot at være opmærksom på dine forbrugsvaner i hverdagen.
Denne side giver dig idéer til, hvordan du får mest ud af varmen i og samtidig gør en indsats til gavn for vores fælles miljø.
Hold på varmen, og få mere for pengene
Vil du spare på energien, kan det være en god idé at kigge en ekstra gang på dit varmeforbrug. Du kan gøre meget selv, som er ganske gratis, og som giver effekt med det samme. Start for eksempel med at tjekke dit forbrug af varme og vand ved at aflæse målerne regelmæssigt. Sammenhold tallet på varmen med styringstabellen fra dit varmeværk. Sammenlign også gerne med naboen og vurder, om dit forbrug overordnet er rimeligt. På den måde kan du hurtigt få et overblik over, hvad du forbruger og dermed betaler for.
Længere nede på siden får du en række gode tips til varmesparelser. Vil du vide mere, kan du få en energirådgiver til at pege på flere muligheder. Rådgiveren går alt igennem – både varmeinstallationen og husets tilstand med isolering og ruder. Rådgiveren giver også gode råd om, hvordan du generelt kan reducere dit varmeforbrug med en række gode vaner.
Energiforbruget kan have betydning for, hvor meget din bolig er værd. Derfor er energiforbedringer en investering, som du får glæde af her og nu og mange år frem. Jo før du forbedrer dit hus, jo mere gavn får du naturligvis selv af den investering, du har gjort. Samtidig får du en mere behagelig varme derhjemme.
Finansierer du forbedringerne med et lån, vil besparelsen på varmeregningen oftest være større end udgifterne til et nyt lån. Det er i hvert fald værd at undersøge.
Det er ingen hemmelighed, at der altid er sund fornuft i at spare på energien. Alt afhængig af hvilket brændsel dit varmeværk anvender, vil et lavere varmeforbrug bidrage til at reducere udledningen af miljøskadelige stoffer – blandt andet CO₂. Danmark har forpligtet sig til at gøre en stor indsats på klimaområdet, både via Kyoto-aftalen og gennem EU. Her tæller dine private energiforbedringer også med.
Fordel varmen rigtigt
Du behøver ikke at have samme høje temperatur i alle rum. Faktisk er det mest behageligt at sove lidt køligt, og i køkkenet kan du også godt skrue lidt ned. Bare husk at lukke dørene mellem de rum, der har forskellige temperaturer, ellers kryber den kølige luft ind og gør det varme rum fodkoldt.
Kan du blot skrue én grad ned for varmen i alle rum, vil det både give dig mærkbare besparelser på din varmeregning og have betydning for udledningen af CO₂. Det er dog vigtigt, du stadig har en behagelig varme.
Derudover kan det som regel godt betale sig at skrue lidt ekstra ned for varmen om natten: Jo længere tid du kan holde en lavere rumtemperatur, desto større bliver varmebesparelsen naturligvis.
Du kan også sænke temperaturen, når du er bortrejst i flere dage, og om sommeren kan du faktisk slukke helt for varmen på dine radiatorer.
Især ved større anlæg, boligkomplekser og flerfamiliehuse kan det svare sig at få installeret et automatisk vejrkompenseringsanlæg til regulering af varmen. Anlægget indstiller fremløbstemperaturen til radiatoren i forhold til udetemperaturen. Det har stor fordel for afkølingen og kan spare den enkelte forbruger 5-15 % på varmeforbruget alt afhængig af anlæggets type og bygningens øvrige stand.
Få styr på dine radiatorer
Det er radiatorens termostat, der sørger for en stabil temperatur i rummet. Termostaten har en føler – enten indbygget i håndtaget eller placeret under eller ved siden af radiatoren. Føleren registrerer, når det bliver køligt, og termostaten sørger så for at skrue op for varmen. Når det er varmt nok, lukker den ned igen. Derfor skal du ikke røre termostaten for at holde temperaturen stabil, uanset om solen bager ind ad vinduerne, eller frostvinden bider udenfor.
Det er vigtigt for din varmeøkonomi, at radiatoren og termostatens føler ikke bliver dækket – hverken af gardiner, møbler eller andet.
Den varme luft fra radiatoren stiger til vejrs og får luften til at cirkulere i rummet. Føleren kan kun mærke den luft, den er i kontakt med, så systemet fungerer bedst, når luften kan cirkulere frit om radiatoren.
De fleste termostater skal stå på ca. 3 for at give en temperatur på omkring 20° C. Hver streg svarer til ca. 3 graders temperaturforskel.
Prøv dig frem og tjek med et termometer, hvis du er i tvivl om rumtemperaturen. Termometeret skal hænge på en indervæg i ca. 1,5 meters højde. Vent en times tid, efter du har indstillet termostaten – er det for koldt eller for varmt, kan du regulere termostaten igen.
Hvis termostaten har en memo-ring, kan du markere den indstilling, du finder frem til. Så er det nemt at finde den rette indstilling igen senere.
Der er meget at vinde ved at udnytte fjernvarmen effektivt. Det gør du for eksempel ved at bruge alle radiatorer i hvert rum og indstille dem ens. En kold og en brandvarm radiator er dyr i drift, fordi du ikke udnytter varmen i den varme radiator fuldt ud. Flere radiatorer, der hjælpes ad, er den bedste løsning.
Du kan tjekke, om du udnytter varmen ordentligt ved at mærke efter, at radiatorerne er kolde i bunden og varme i toppen. Det varme vand løber ind i radiatoren for oven, og det skal helst være lunkent, inden det løber ud igen i bunden af radiatoren. Så har du fået masser af varme for pengene.
Du kan selv kontrollere, om dine termostater virker, som de skal. Skru lidt ekstra op, og radiatorerne skal automatisk afgive mere varme. Omvendt skal rummet naturligvis blive koldere, hvis du skruer ned.
Tjek og motioner dine termostater et par gange om året og skift de termostater, der ikke fungerer længere. Der kan være god økonomi i at udskifte gamle termostater.
Hurtig udluftning tjener dig bedst
Frisk luft giver det bedste indeklima, og det behøver ikke at koste dig et stort varmetab. Bare sørg for gennemtræk i 5-6 minutter hver dag. Så har du fået frisk luft ind, uden at møbler og vægge bliver kolde. Husk at lukke for dine radiatorer imens, så termostaterne ikke skruer op for varmen.
Et menneske afgiver ca. 2 liter vand i døgnet. Derfor er det ekstra vigtigt at lufte ud i rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid ad gangen. For eksempel i soveværelset og efter en festlig aften i stuen derhjemme. Madlavning og bad er et kapitel for sig – her er aftæk i køkken og badeværelse en god hjælp, og du kan slutte af med at lufte effektivt ud i 5 minutter.
Der er flere ting, du kan gøre for at holde din bolig tør og sund. Hvis der er dug i hjørnerne af dine ruder, er det tegn på, at luften er for fugtig. Her hjælper en jævnlig udluftning. Det er også en god idé at holde ydervæggene fri for store møbler for at undgå skimmel og mørke skjolder. Hvis væggene bliver kolde, bør du generelt overveje efterisolering. Endelig må temperaturen ikke komme under 14° C indenfor, hvis du vil afværge fugtproblemer i din bolig.
