Gode råd

Vil du spare på energien, kan det være en god idé at kigge en ekstra gang på dit varmeforbrug. Du kan gøre meget selv, som er ganske gratis, og som giver effekt med det samme. Start for eksempel med at tjekke dit forbrug af varme og vand ved at aflæse målerne regelmæssigt, eller tjekke E|Forsyning. Sammenhold tallet på varmen med styringstabellen fra dit varmeværk. Sammenlign også gerne med naboen og vurder, om dit forbrug overordnet er rimeligt. På den måde kan du hurtigt få et overblik over, hvad du forbruger og dermed betaler for.

Længere nede på siden får du en række gode tips til varmesparelser. Vil du vide mere, kan du få en energirådgiver til at pege på flere muligheder. Rådgiveren går alt igennem – både varmeinstallationen og husets tilstand med isolering og ruder. Rådgiveren giver også gode råd om, hvordan du generelt kan reducere dit varmeforbrug med en række gode vaner.

Energiforbruget kan have betydning for, hvor meget din bolig er værd. Derfor er energiforbedringer en investering, som du får glæde af her og nu og mange år frem. Jo før du forbedrer dit hus, jo mere gavn får du naturligvis selv af den investering, du har gjort. Samtidig får du en mere behagelig varme derhjemme.

Finansierer du forbedringerne med et lån, vil besparelsen på varmeregningen oftest være større end udgifterne til et nyt lån. Det er i hvert fald værd at undersøge.

Det er ingen hemmelighed, at der altid er sund fornuft i at spare på energien. Alt afhængig af hvilket brændsel dit varmeværk anvender, vil et lavere varmeforbrug bidrage til at reducere udledningen af miljøskadelige stoffer – blandt andet CO₂. Danmark har forpligtet sig til at gøre en stor indsats på klimaområdet. Her tæller dine private energiforbedringer også med.

Du behøver ikke at have samme høje temperatur i alle rum. Faktisk er det mest behageligt at sove lidt køligt, og i køkkenet kan du også godt skrue lidt ned. Bare husk at lukke dørene mellem de rum, der har forskellige temperaturer, ellers kryber den kølige luft ind og gør det varme rum fodkoldt.

Kan du blot skrue én grad ned for varmen i alle rum, vil det både give dig mærkbare besparelser på din varmeregning og have betydning for udledningen af CO₂. Det er dog vigtigt, du stadig har en behagelig varme.

Derudover kan det som regel godt betale sig at skrue lidt ekstra ned for varmen om natten: Jo længere tid du kan holde en lavere rumtemperatur, desto større bliver varmebesparelsen naturligvis.

Du kan også sænke temperaturen, når du er bortrejst i flere dage, og om sommeren kan du faktisk slukke helt for varmen på dine radiatorer.

Især ved større anlæg, boligkomplekser og flerfamiliehuse kan det svare sig at få installeret et automatisk vejrkompenseringsanlæg til regulering af varmen. Anlægget indstiller fremløbstemperaturen til radiatoren i forhold til udetemperaturen. Det har stor fordel for afkølingen og kan spare den enkelte forbruger 5-15 % på varmeforbruget alt afhængig af anlæggets type og bygningens øvrige stand.

Det er radiatorens termostat, der sørger for en stabil temperatur i rummet. Termostaten har en føler – enten indbygget i håndtaget eller placeret under eller ved siden af radiatoren. Føleren registrerer, når det bliver køligt, og termostaten sørger så for at skrue op for varmen. Når det er varmt nok, lukker den ned igen. Derfor skal du ikke røre termostaten for at holde temperaturen stabil, uanset om solen bager ind ad vinduerne, eller frostvinden bider udenfor.

Det er vigtigt for din varmeøkonomi, at radiatoren og termostatens føler ikke bliver dækket – hverken af gardiner, møbler eller andet.

Den varme luft fra radiatoren stiger til vejrs og får luften til at cirkulere i rummet. Føleren kan kun mærke den luft, den er i kontakt med, så systemet fungerer bedst, når luften kan cirkulere frit om radiatoren.

De fleste termostater skal stå på ca. 3 for at give en temperatur på omkring 20° C. Hver streg svarer til ca. 3 graders temperaturforskel.

Prøv dig frem og tjek med et termometer, hvis du er i tvivl om rumtemperaturen. Termometeret skal hænge på en indervæg i ca. 1,5 meters højde. Vent en times tid, efter du har indstillet termostaten – er det for koldt eller for varmt, kan du regulere termostaten igen.

Hvis termostaten har en memo-ring, kan du markere den indstilling, du finder frem til. Så er det nemt at finde den rette indstilling igen senere.

Der er meget at vinde ved at udnytte fjernvarmen effektivt. Det gør du for eksempel ved at bruge alle radiatorer i hvert rum og indstille dem ens. En kold og en brandvarm radiator er dyr i drift, fordi du ikke udnytter varmen i den varme radiator fuldt ud. Flere radiatorer, der hjælpes ad, er den bedste løsning.

Du kan tjekke, om du udnytter varmen ordentligt ved at mærke efter, at radiatorerne er kolde i bunden og varme i toppen. Det varme vand løber ind i radiatoren for oven, og det skal helst være lunkent, inden det løber ud igen i bunden af radiatoren. Så har du fået masser af varme for pengene.

Du kan selv kontrollere, om dine termostater virker, som de skal. Skru lidt ekstra op, og radiatorerne skal automatisk afgive mere varme. Omvendt skal rummet naturligvis blive koldere, hvis du skruer ned.
Tjek og motioner dine termostater et par gange om året og skift de termostater, der ikke fungerer længere. Der kan være god økonomi i at udskifte gamle termostater.

Frisk luft giver det bedste indeklima, og det behøver ikke at koste dig et stort varmetab. Bare sørg for gennemtræk i 5-6 minutter hver dag. Så har du fået frisk luft ind, uden at møbler og vægge bliver kolde. Husk at lukke for dine radiatorer imens, så termostaterne ikke skruer op for varmen.

Et menneske afgiver ca. 2 liter vand i døgnet. Derfor er det ekstra vigtigt at lufte ud i rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid ad gangen. For eksempel i soveværelset og efter en festlig aften i stuen derhjemme. Madlavning og bad er et kapitel for sig – her er aftæk i køkken og badeværelse en god hjælp, og du kan slutte af med at lufte effektivt ud i 5 minutter.

Der er flere ting, du kan gøre for at holde din bolig tør og sund. Hvis der er dug i hjørnerne af dine ruder, er det tegn på, at luften er for fugtig. Her hjælper en jævnlig udluftning. Det er også en god idé at holde ydervæggene fri for store møbler for at undgå skimmel og mørke skjolder. Hvis væggene bliver kolde, bør du generelt overveje efterisolering. Endelig må temperaturen ikke komme under 14° C indenfor, hvis du vil afværge fugtproblemer i din bolig.

Jo bedre du udnytter varmen i det vand, du får ind, jo bedre bliver værkets driftsøkonomi – og det kan smitte af på din varmeregning. Derfor er det en god idé at holde øje med afkølingen i din varmeinstallation.

En god afkøling gør, at du skal bruge mindre fjernvarmevand. Her kan du se forskellen, når du bruger 1 MWh varme:

Der er to steder, du hurtigt kan tjekke, om din afkøling ser fornuftig ud. Først mærker du efter i bunden af radiatorerne. Er de kolde eller højst lunkne i bunden, mens de er varme i toppen, er det et godt tegn.

Derefter kan du også tjekke forskellen på fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returtemperatur, som kan aflæses på varmemåleren. Forskellen skal helst ligge på 30° C om vinteren og er ofte lidt mindre om sommeren.

Du kan også se din afkøling over tid på E|Forsyning.

Selv om et fjernvarmeanlæg normalt fungerer uden problemer, er det en god idé at følge med i forbruget af både vand og varme. Ved et usædvanligt højt forbrug kan du for eksempel blive opmærksom på en defekt ventil eller en utæthed i systemet. Hvis din måler svigter, vil du også bemærke det med det samme. Opdager du først uregelmæssigheden, når årsforbruget skal aflæses, kan det desværre blive en dyr fornøjelse.

Du kan følge med i dit forbrug på E|Forsyning.

Dit varme vand i hanen bør være ca. 55° C. Det er der flere grunde til:

• Under 55 grader er der risiko for dannelse af legionellabakterier i vandet.
• Når vandet bliver varmere, øger du risikoen for kalkdannelser i varmtvandsystemet. Din vandvarmer kan også kalke til, så den enten skal afkalkes eller skiftes.
• En højere temperatur er naturligvis dyrere.
• Du kan tjekke temperaturen ved at lade det varme vand løbe ned i en kop og sætte et termometer i.

Når du tager karbad, bruger du hurtigt omkring 125 liter vand. Har du spabad, får du en meget stor ekstra udgift til både el og øget vandforbrug.

Vælger du i stedet brusebad til de daglige bade, er der meget sparet, og du slipper med et vandforbrug på ca. 75 liter. Særligt hvis du har teenagere, som elsker hyppige og lange bade, kan du med god grund overveje at installere en sparebruser. Det kan give en vandbesparelse på helt op til 50 %.

Når du vasker op under rindende vand, hælder du varmen direkte i afløbet. Derfor er det fornuftigt at bruge en balje – også selv om opvasken ikke er stor. Tjek i øvrigt om dine haner drypper. Drypper en hane blot langsomt, kan det betyde et spild på op til 20 liter vand i døgnet.

Gulvvarme har den fordel, at det aldrig bliver fodkoldt. Faktisk kan du også sætte rumtemperaturen et par grader lavere med gulvvarme end med radiatorer – uden at fryse. Hvis du alligevel synes, dit forbrug er for højt, kan der være andre grunde.

Termostater i hvert rum kan regulere varmen individuelt. Når du har fundet den rette indstilling, skal du ikke røre dem igen – undtagen når du lukker ned i sommerperioden.

Gulvvarme kræver en bedre isolering under gulvet end andre varmekilder. Det er ikke usædvanligt, at du har et varmetab på 10 %, hvis isoleringen er utilstrækkelig eller ikke er udført korrekt. Og det kan ses på dit varmeforbrug.

Gulvtæpper virker som isolering – men den forkerte vej. Tæpper forhindrer varmen i at trænge op i rummet. Hvis du gerne vil have tæpper nogle steder, kan du måske nøjes med små løse tæpper.

En ulempe ved gulvvarme er, at du ikke kan regulere den kort varsel. Det betyder, at termostaten ikke kan nå at reagere på, at solen skinner, eller at rummet bliver varmet op af stearinlys, mange mennesker eller tændte elektriske apparater som computer og tv. Den ‘gratis’ varme kan du bedst udnytte ved at skrue lidt ned for gulvvarmen – og supplere med en enkelt radiator i rummet, der hvor der er mest solindfald.

Brændeovnens charme er ikke til at komme udenom. Økonomien afhænger til gengæld af, om du har adgang til billigt brænde af en god kvalitet. Har du en gammel brændeovn, er det nok en god idé at skifte til en nyere type. De nye brændeovne giver dig en markant bedre brændselsøkonomi, renere forbrænding og et bedre indeklima.

Husk i øvrigt, at du ikke må brænde træ af, der er imprægneret, malet eller lakeret. Det samme gælder limtræ, spånplader og den slags.

Når du har fjernvarme, har du en effektiv og god varmekilde, som elvarme ikke kan konkurrere med økonomisk. Undlad derfor generelt at tænde for elvarmen – uanset om det er elradiatorer eller varmeblæsere. Faktisk kan det altid svare sig at skifte elradiatoren ud med en vandbåren fjernvarmeradiator.

En familie på fire personer i et almindeligt velisoleret parcelhus på 130 m² bruger i gennemsnit 18.100 kWh (18,1 MWh) til opvarmning om året. Ca. 25 % af forbruget går til varmt brugsvand. En gennemsnitlig årlig varmeudgift med fjernvarme er kr. 13.850 inkl. moms og afgifter. Til sammenligning koster samme hus ca. 21.300 kr. at opvarme med oliefyr.

Prisen pr. kWh/MWh fra dit varmeværk er bestemt af mange forskellige faktorer, såsom indkøb af bestemt type brændsel, omkostninger til drift og vedligehold, investering i ny teknologi, renovering, antal tilsluttede forbrugere mv.

I skemaet kan du se, hvor meget varme en gennemsnitlig bolig bruger om året. Ud fra din boligs alder og størrelse kan du regne ud, hvor dit forbrug ligger i forhold til gennemsnittet. Du skal blot gange gennemsnitstallet med det antal kvadratmeter, du har i din bolig.

Sammenlign så tallet med din årsopgørelse fra fjernvarmeværket. Er dit forbrug over gennemsnittet, kan det skyldes dine vaner, men det er også værd at se nøjere på husets isolering og øvrige stand.

Varmeforbrug i etplanshus

Et velisoleret hus betyder ikke kun en lavere varmeregning, men også en bedre bolig med et sundere indeklima. Derfor er det en god idé at få tjekket isolering både på loft, i vægge og om varmerør. Har du for eksempel 10 cm isolering på dit loft og efterisolerer med 20 cm, vil du kunne spare 20 kWh på det variable varmeforbrug om året pr. m² bolig. I et hus på 130 m² med en gennemsnitlig varmepris på 0,40 kr./kWh vil det betyde en årlig besparelse på godt 1000 kr.

Ifølge undersøgelser er uisolerede varmerør ofte en typisk årsag til et merforbrug af varme. Isolering af varmerør er en billig og rentabel investering.

Besparelse i kWh/år/m²

Tilsvarende vil det ofte kunne betale sig at udskifte dine ruder med energiruder. Energiruder fungerer som en slags drivhusglas, der tillader varme udefra (f.eks. fra solen) at trænge ind i huset men yder større modstand, når varmen vil ud igen. Samtidig reduceres varmetabet i forhold til almindelige termoruder.

Besparelse i kWh/år/m²

Kun ruden skiftes

Det kan betale sig at skifte til energiruder, når:

• Du har almindelige 1-lags-ruder
• Dine ruder er punkterede og alligevel skal skiftes
• Ved almindelig udskiftning og vedligehold

Når du har fjernvarme, er der flere om at dele udgifterne – og du har glæde af stordriften. Et fjernvarmeværk kan købe stort ind og sikre, at forskellige brændsler og ressourcer bliver udnyttet effektivt. Det er en væsentlig grund til, at fjernvarmeprisen generelt er lavere og langt mere stabil end for eksempel prisen på individuel opvarmning med oliefyr.

I forhold til de fleste andre varmekilder fylder fjernvarmen ikke meget i din bolig. Den lugter ikke, og den giver et rart indeklima. Nok så væsentligt skal du ikke spekulere over, om der er brændsel til næste uge, eller om oliefyret snart skal renses. Når du har fjernvarme, skal du bare åbne for radiatoren, så er der varme.

En anden fordel ved det fælles varmeværk er, at det tager hensyn til miljøet. I forhold til den hjemlige brændeovn er varmeværkerne underlagt langt skrappere miljøkrav bl.a. til rensning af røgen, der kommer op af skorstenen.

Dertil kommer, at mange varmeværker har mulighed for at bruge forskellige brændsler og er med til at sikre, at de lokale ressourcer bliver effektivt udnyttet. Således benytter flere og flere varmeværker CO₂-neutralt biobrændsel som halm og træflis eller vedvarende energi som sol- og jordvarme i deres varmeproduktion. Mange varmeværker udnytter samtidig energi, der ellers ville gå til spilde – f.eks. spildvarme fra affaldsforbrænding eller overskudsvarme fra industrien. Når værkerne kan benytte flere forskellige energikilder, er det generelt lettere for dem at købe både økonomisk og miljørigtigt ind.

Se hvordan vi producere varmen hos Skærbæk Fjernvarme her.